Klik her for at se vores tilbud

Seks råd

God forbrænding kræver god varme. Hele kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding klare gule flammer uden os og fuld udnyttelse af træets energi.
 
1. Brændet skal være tørt.
Vand køler ovnen og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold må højst være 18%, ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt - skorstensbrand. Man kan købe enkle apparater til måling af vandindholdet, eller man kan forsøge sig med den gammeldags metode: Pust hårdt på brændestykkets ene ende. Hvis luften slipper ud af den anden, kan brændet næppe blive mere tørt.
   

 
2. Ved optænding skal ovnen varmes op hurtigst muligt.
Brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner og kvas.
 
3. Papir er et godt og tørt brændsel.
Der er ingen grund til at spare på papiret i ovnen - det er et af de reneste brændsler der findes. Læg f.eks. en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papiret isolerer ovnbunden, og dets eget forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.
 
4. Brug ikke for store stykker brænde.
Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændekammeret. Så kan hele brænde stykket varmes op og brændes på en gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm. og ikke tykkere end 6-8 cm.
 
5. Fyld ikke ovnen mere end halvt op.
Når træ opvarmes afgiver det gasser. De kræver lufttilførsel (udover stærk varme) for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, kommer den til at mangle luft, og forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet oser.
 
6. Luk for lufttilførslen når der er ild i ovnen.
Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer, så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.